Vi søger rustfast smed til vores værksted
Er du stærk i TIG-svejsning og stolt af godt håndværk? Så er det dig, vi søger hos PTI A/S i Tarm.
Vi søger en rustfast smed til fastansættelse på vores værksted. Du skal fremstille rustfrie rørsystemer og procesunits til proces- og fødevareindustrien.
Det kommer du til at arbejde med
– TIG-svejsning i rustfrit stål
– Præfabrikation af rør efter tegninger til senere montage
– Opbygning af procesunits efter produktionstegninger
Vi leder efter dig, der
– Har stor erfaring med TIG-svejsning i rustfrit stål
– Kan læse og arbejde efter tegninger
– Har solid erfaring med opbygning af rørsystemer
– Arbejder selvstændigt, præcist og kvalitetsbevidst
– Er en positiv og hjælpsom kollega
Hos PTI får du
– Fastansættelse og løn efter kvalifikationer
– Pension og sundhedsforsikring
– Et moderne værksted med spændende opgaver
– Gode kolleger og en uformel omgangstone
– Mulighed for faglig udvikling og indflydelse
Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV og en kort ansøgning til driftsleder Johnni Kristensen på jk@pti-as.dk.
Har du spørgsmål, kan du ringe til Johnni på 54 58 59 69.